Den 31. juli kl. 19 blev Tyskland erklæret i krigstilstand. Al offentlig magt og myndighed overgik til militæret, og en række borgerlige frihedsrettigheder blev sat ud af kraft.

I Sønderjylland blev der straks arresteret ca. 300 personer, der blev anset for at være farlige for statens sikkerhed. Det var især dansksindede og socialdemokrater, men også søfartskyndige, som man frygtede ville bistå fjenden.

De blev tilbageholdt i to måneder alene på grund af mistanken om at ville udøve fjendtlig virksomhed, og det vakte vrede hos mange.

Den 1. august kom mobiliseringsordren: Alle krigsduelige mænd mellem 18 og 45 år skulle møde på kasernerne.

Krigen var ventet, så alt var vel forberedt af myndighederne.

Tysksindede sønderjyder drog af sted optændt af fædrelandskærlighed og eventyrlyst. De var overbeviste om, at krigen ville blive kortvarig, heroisk og sejrrig.

For mange dansksindede var det tungt at drage ud i krig for en stat, som de ikke ønskede skulle sejre.