Kvindernes livsvilkår blev ændret på afgørende vis under krigen. De måtte udføre mændenes arbejde i landbrug, håndværk, industri, på kontorer og i butikker.

Mange soldater var forsørgere, og deres koner var nu alene med ansvaret for hjemmets opretholdelse, det daglige brød, børnenes opdragelse, undertiden også ansvaret for en fælles bedrift.

Alle på hjemmefronten levede i konstant frygt for deres mænd, sønner og brødre ved fronten.

Fødevaremanglen blev mærkbar fra 1915, og der indførtes rationeringer.

Myndighederne forsøgte at fordele de begrænsede råvarer på socialt retfærdig vis ved at indføre maksimalpriser på de vigtigste fødevarer og ved oprette folkekøkkener til bespisning af børn og ældre fra de fattige hjem.

Både private borgere og organisationer som Landboforeningen for Nordslesvig dannede komiteer, der søgte at afhjælpe den værste nød. I dette store hjælpearbejde blev der ikke skelnet mellem dansk eller tysk.