Den første krigsbegejstring forsvandt hurtigt, for kampen blev hverken kortvarig eller heroisk.

Soldaterne levede i elendige skyttegrave med dårlig hygiejne, sygdomme og manglende forsyninger.

Lange perioder med kedsomhed, regn og kulde vekslede med dødbringende stormløb på fjendens skyttegrave, uden at det ændrede de stivnede fronter.

Dertil kom nye våben med maskingeværer og svært artilleri samt nye kampformer med tanks, flyvemaskiner og giftgas.

I 1916 bredte utilfredsheden sig i alle hære. Nogle soldater valgte at lade sig tage til fange eller lemlæste sig selv eller desertere.

For sønderjyder på orlov var det fristende at forsøge at flygte til det neutrale Danmark, og for 2.400 lykkedes flugten. Men herefter blev det sværere for andre sønderjyder at få orlov.

I løbet af de fire krigsår opstod et våbenbrødrefællesskab mellem dansk- og tysksindede soldater. Alle ønskede at bevare liv og lemmer, længtes efter familie og hjemstavn – og håbede på fred.