I efteråret 1914 tog den tyske hær omkring 300.000 krigsfanger især på Østfronten, men også på Vestfronten.

Fangerne blev anbragt i midlertidige fangelejre, fordi alle troede, at det ville være en kortvarig kamp.

Men sidst på året 1914 blev det klart, at man måtte omstille sig til en langvarig krig, hvor ressourcerne i industrien og i landbruget ville spille en central rolle.

Krigsfangerne blev derfor anvendt som gratis arbejdskraft til erstatning af de indkaldte tyske soldater.

Til Sønderjylland (Nordslesvig) kom der omkring 7.000 krigsfanger som fremmedarbejdere, heraf var hovedparten russere.

Der var også englændere, franskmænd og italienere, men overalt i Sønderjylland var russerne de mest værdsatte.

De blev først anbragt i fangelejre og ført ud til gårdene for at arbejde. Senere kom de til at bo hos gårdmandsfamilierne.

De tusindvis af fremmede soldater, der tilmed var statens fjender, gled forbavsende godt ind i det daglige arbejde, og der var kun få voldelige episoder.